Covid-19 – GRADVIS GENÅBNING

For at sikre afstand og dermed mindske smitterisiko, vil vi være færre på arbejde ad gangen. Behandlingskapaciteten vil derfor være nedsat og de enkelte behandlinger vil blive prioriteret i henhold til Sundshedsstyrelsens retningslinjer.

 

Det vil KUN være muligt at møde op på klinikken efter forudgående telefonisk aftale.

 

Det er fortsat muligt at få telefon -eller videokonsultation. Prisen er 151,75 kr, og kræver at du har en lægehenvisning.

Har du en sundhedsforsikring, skal du på forhånd kontakte din forsikring, der skal tage stilling til, om de dækker telefon/videokonsultation.

 

FØLGENDE RETNINGSLINJER GØR SIG GÆLDENDE VED FYSISK KONSULTATION:

  • – Kom til tiden og vent udenfor til din behandler kalder dig ind.
  • – Medbring eget nyvasket lagen, hver gang.
  • – Husk den gode håndhygiejne – vask og/el. sprit hænder af når du kommer ind og inden du forlader klinikken.
  • – Ophold dig kortest mulig tid i venteværelset efter endt behandling.
  • – Har du symptomer (feber, hoste, ondt i halsen, hovedpine og muskelømhed, som hos nogle kan være ledsaget af symptomer fra næsen), så meld afbud. Bliv hjemme til du er helt rask (48 timer symptomfri).

 

TÅLMODIGHED OG FORSTÅELSE

Det er vanskeligt at udføre fysioterapi på afstand – vi er derfor nødt til at have tillid til, at vi alle gør ALT hvad der er muligt for at forhindre smitte og passe på hinanden.

 

Vi glæder os til at se jer! 😊

Vi træffes dagligt på mail: hvalsoefysioterapi@mail.dk

 

Velkommen til Hvalsø Fysioterapi

I Hvalsø Fysioterapi er vi 5 fysioterapeuter. Vi tilbyder forskellige behandlingsformer indenfor fysioterapi og træning. Vi er en klinik med højt fagligt niveau fordi vi tilegner os nyeste viden og behandlingsmetoder via kurser og videreuddannelse, så vi kan give dig den bedste og mest opdaterede behandling. Du vil opleve professionel undersøgelse og høj kvalitet af behandling og genoptræning.

 

Læs mere om Hvalsø Fysioterapi

 

I Hvalsø Fysioterapi behandler vi alle typer af skader i bevægeapparatet. Vi behandler ryg- og nakkeproblematikker, herunder prolapser og nerveafklemninger, knæ-, hofte- og fodproblemer, hovedpinesmerter, skuldersmerter, f.eks. frossen skulder, albuesmerter som f.eks. tennisalbue m.m. Træning kan foregå superviseret individuelt eller på hold.

Vi har stor erfaring i at undersøge, teste, rådgive, behandle og genoptræne.

På klinikken har vi fysioterapeuter, der har fordybet sig ekstraordinært, bl.a. i bindevævsbehandling, Fascial Manipulation. Akupunktur, Mulligan, Løbestilsanalyser, FysioPilates, Kostvejledning m. m.

 

hvalsoe-fys-lokaler-05

 

Læs Mere om vores behandlinger her

 

Hvalsø Fysioterapi vægter kvaliteten af behandlinger højt, men vi går i lige så høj grad op i , at du som patient får et godt forløb med et optimalt resultat under trygge rammer. Vi glæder os til at tage godt hånd om dig.

 

Akupunktur

Akupunktur kan lindre muskel- og ledsmerter, hovedpine og kan mildne kvalme og hedeture. Akupunktur kan mildne gener relateret til kræft.

 

Bindevævsbehandling, Fascial Manipulation

Fascial Manipulation er en manuel bindevævsbehandling, der retter sig systematisk mod kroppens fascier, muskelhinder og er en re-balancerende behandling.