Bindevævsbehandling.

Bindevævsbehandling

Bindevæv og bindevævsbehandling

Bindevæv er ikke kun kroppens støttevæv – bindevævet er også en aktiv medspiller i kroppens bevægelser ift. styrke, kraftgraduering og koordination, i kroppens ro- og hvilesystem, men bindevævet har også indflydelse på smerteoplevelse, f.eks kan knæproblemer af og til stamme fra hoften eller anklen og vice versa.

Bindevævet omkranser alle strukturer i kroppen, som er gensidigt forbundne fra yderst til inderst. Bindevævet findes bl.a som den overfladiske og den dybe fascie, som løst bindevæv, bindevæv inde i og omkring muskler og muskelfibre, nerver, organfascier, sener, ledbånd, aponeuroser og retinacula. Alt er forbundet i et net af bindevæv og fascier.

Vævsstrukturerne eller –fladerne bør være bevægelige i forhold til hinanden når vi bevæger os, der skal være et gnidningsfrit glid i bindevævet, hvor bl.a hyaluronsyren i kroppens væskeflow har indflydelse. Optimalt bør bindevævet være varmt, fugtigt og eftergiveligt, kroppen stærk, smidig og velkoordineret. Bindevævsbehandling stimulerer kroppens væskeflow og glid.

Symptomer og eksempler på stift og fortættet bindevæv kan være hyppig hovedpine, smerter og nedsat funktion, f.eks op eller ned af trappe eller stol, smerter i lyske, hofte eller baglår ved almindelig gang eller løb, natlige smerter f.eks i skulderen, lænden eller hoften. Symptomer, der ofte er hyppigt tilbagevendende. Spændt væv kan føles som et stramt bånd eller elastik. Smerter ”kommer og går”. Ofte kroniske smerter.

Symptomer kan være smerter og/ eller nedsat funktion i såvel hvile som i aktivitet.

Årsager til stift og fortættet bindevæv kan f.eks være stress, sportsskader, gamle skader, fibersprængninger, stillesiddende og monotont arbejde, arvæv, operationer, inaktivitet, aldring (kroppens væskemængde mindskes med alderen), infektioner, kulde m.m.

Bindevævsbehandling vil oftest kunne hjælpe hvor anden behandling har givet op.

Bindevævsbehandling

Manuel bindevævsbehandling

Manuel bindevævsbehandling, der retter sig systematisk mod kroppens bindevæv – kroppens fascier og er en re-balancerende behandling.

I kroppen findes flere lag af fascier og løst bindevæv, der omslutter muskler og indre organer. Disse lag skal kunne glide frit og ubesværet indbyrdes. Fascien omkranser os som en våddragt og den bør være varm, fugtig og eftergivelig. Hvis strukturerne er stramme og stive, så glider lagene ikke frit indbyrdes. Det mærkes måske som en stram elastik eller som at være stiv og stram i kroppen.

Gliding systemet har stor indflydelse på kroppens bevægelighed, koordination, kraftgraduering og smerte, f.eks lænde- og nakkesmerter m.m.

Årsager til stift og stramt væv kan f.eks være stress, stillesiddende og monotont arbejde, sportsskader, piskesmæld, operationer, arvæv, inaktivitet, aldring m.m.

Myofascial Structural Integration, manuel bindevævsbehandling

Bodyreading

Identificering og bindevævsbehandling i kroppens overfladiske og dybe bindevæv efter Thomas Meyers anatomi og myofascielle meridianer.

Normalisering af tonus i bindevæv og afbalancering af holdning.

Fysioflow, fascietræning

Træningsform, der arbejder med kroppens fascier – kroppens bindevæv m.h.p at øge bevægelighed og aktivere kroppens ro- og hvilesystem. Kroppen har flere lag fascier og løst bindevæv der omslutter musklerne. Disse lag skal kunne glide frit og ubesværet indbyrdes.

Inaktivitet, aldring og stress får fascierne (bindevævet) til at trække sig sammen, så de bliver korte og stive. Væskeflowet i fascien nedsættes og gliddet mellem fascierne nedsættes. Det giver en fornemmelse af at være stiv og stram i kroppen.

Musklerne arbejder ikke alene, sener skal ikke strækkes alene. Det handler om at strække og bevæge hele kroppen i lange synergier, at forbedre flow og gliding.

Myofascial Release

Behandlingsmetode mod smertende og stramme muskler. Specifikke udspændende greb på tværs og på langs af bindevævsfibre (fascier), der omslutter en muskel. Stræk og vrid af bindevævshinden medfører at musklen afslappes og blodgennemstrømningen øges. Stramninger i disse kan skyldes overbelastning, dårlig holdning, stress, slag, arvæv og infektioner.